Billede af Bruno med skolehue er sikkert taget omkring år 1920. Efter seks års folkeskole, begyndte Bruno i Värnamo´s fireårige kommunale mellemskole. Han trivedes dog aldrig i skolen og bad efter tre år sine forældre om lov til at stoppe.

En grund til at stoppe kan have været at værkstedet i den nybyggede villa på Tånnögatan 17 lokkede mere. Efter skolen arbejdede Bruno heltid i værkstedet og fik der grundige kundskaber om træets egenskaber og muligheder.

Bruno kom i midten af 1930´erne i kontakt med friluftsbevægelsen. På grund af dette begyndte han blandt andet at sove udendørs. Med henblik på dette blev der installeret en udendørs-soveplads i tilslutning til hans atelier i haven på Tånnögatan. Han experimenterede sig frem til en seng med isolering af hestehår i hvilken han kunne sove fra maj måned til november.

I 1930 blev der arrangeret en håndværks- og industriudstilling i Värnamo. Karl Mathsson Möbelsnickeri udstillede der en traditionel barokstol lavet af Bruno Mathsson, for hvilken han fik et stipendium. Stipendiet gav ham mulighed for at rejse til Stockholm samme år for at besøge Stockholms udstillingen. De impulser han modtog der og gennem bøgerne og tidsskrifterne fra Röhsska Konstslöjdmuseet, hjalp ham med at finde det formsprog, han længe havde søgt.

Da Bruno Mathsson i 1931 fik til opgave at tegne en stol til Värnamo Lasarett, afprøvede han for første gang sine teorier om at skabe en bekvem stol uden polstring og fjedre, som indtil da havde været den traditionelle løsning. Stolen blev døbt Gräshoppan af hospitalets personale. Den blev opbygget af en sæde/rygramme beklædt med flettet sadelgjord på et separat stel med ben og armlæn ud i eet.

Bruno Mathsson arbejdede videre med at udvikle sine ideer. Da han i 1936 fik mulighed for at lave en udstilling på Röhsska Konstslöjdmuseet, kunne han præsentere en serie stole for publikum, som han havde udviklet igennem nogle år. Disse stole kom til at hedde arbejds-, hvile- og liggestol mod. 36. De var opbyggedet af en sæde/rygramme beklædt med flettet sadelgjord og lagt på et separat lamineret understel.

Utställningen på Röhsska Konstslöjdsmuseet blev Bruno Mathssons genombrott på en större scen. Redan år 1937 ställdes att flertal av Bruno Mathssons möbler ut i Svenska paviljongen på Paris Expo.

Udstillingen på Röhsska Konstslöjdmuseet blev Bruno Mathssons gennembrud på en større scene. Allerede i 1937 blev et flertal af Bruno Mathssons møbler udstillede i den Svenske pavillon på Paris Expo.

Blandt andet denne seng som fik navnet "Paris". Sengen er fremstillet i formspændt træ med sadelgjordsfletning samt en pude fyldt ud med hestehår. For denne seng opnåede Bruno Mathsson en Grand Prix.

På den tid påskønnede man ikke professionelle fotografer. Bruno var meget fotointresseret og tog oftest selv de billeder han behøvede. For at få et jævnt og godt lys over møblet blev billederne ofte taget udendørs i haven på Tånnögatan 17. Siden blev baggrunden fjernet så billederne kunne anvendes til annoncer, trygsager og lignende.

I år 1939 var Bruno Mathsson repræsenteret på to udstillingen i USA. I San Francisco, hvorfra postkortet kommer, samt i New York.